Fra ide til virkelighed

I begyndelsen af 1880-erne så man på Nordfyn forskellige tiltag til at få dannet børneskoler, der i tilknytning til den grundlæggende undervisning, der blev tilbudt i folkeskolerne, kunne gøre eleverne i stand til på sigt at tage en videregående uddannelse. Med etableringen af Nordfynske Jernbaner skiftede landsbyen Otterup i 1882 status til stationsby, og man øjnede hermed mulighederne for at indfri behovet for en fortsættelses- og realskole på Sletten, da jernbanen kunne klare en stor del af transportproblemerne omkring en sådan skolegang for nabosognenes børn.

En af dem, der arbejdede energisk med at få lavet en sådan skole, var Christian Vestergaard fra Hjadstrup. Han var selv lærer, og i 1881 deltog han i de første sonderinger omkring muligheden for en realskole i Otterup. I 1884 var man efterhånden nået så langt, at en gruppe mænd kunne mødes til et møde på jernbanestationen i Otterup, hvor man aftalte at lave en fortsættelses- og realskole for landkommunerne på Nordfyn.

Lokalbefolkningen var tydeligt med på ideen og sluttede talstærkt op. Lensgreven på Einsidelsborg meddelte, at han ville støtte med 200 kroner om året, andre privatpersoner bidrog på samme måde med mindre beløb, og den lokale sparekasse pungede ud med 200 kroner en gang for alle.

Tre adresser på elleve år

Hermed var det økonomiske grundlag sikret, og man lejede sig i første gang ind hos smeden Søren (Smed) Eriksen, i det nuværende Nørregade 29 i Otterup. Hans smedeværksted blev lavet om til skolestue, og hans tidligere lejlighed blev forvandlet til forstanderbolig. Da der var tale om en tidligere smedje, kom skolen hurtigt til at hedde ”Den sorte Skole” i folkemunde. Der var her, skolen ved en lille højtidelighed kunne åbne den 23. oktober 1884.

Til at begynde med havde skolen kun 20 elever og en eneste lærer, som samtidig også var forstander. Han hed Kallehauge og var seminarist.

Snart opstod der dog pladsmangel i den gamle smedje, så i 1886 tilbød stamhusbesidder E. Møller, som boede på Østrupgaard, at han ville opføre en helt ny skolebygning og leje den ud til realskolen til en rimelig leje. Det faldt i skolens smag, og man besluttede at tage imod tilbuddet. Den nye skolebygning på nutidens Bryggerivej 15, var efter omstændigheder ret rummelig. Den indeholdt fire klasselokaler, en forstanderbolig og værelser på første sal for ugifte lærere og lærerinder.

I 1889 gik Kallehauge af og blev efterfulgt seminarist F. N. Fürst, som dog kun blev i stillingen til 1890. Han blev efterfulgt af Jacob Christian Zinn, som var teologisk kandidat. Mens han blev forstander steg elevtallet i løbet af kort tid fra 25 til 50. Da der var udsigt til, at den positive udvikling ville fortsætte, dannede man i januar 1895 et interessentskab, hvis formål det var at opføre en ny skolebygning, hvis indretning var først og fremmest skulle være mere rummelig og tidssvarende. Bygningen blev opført i Jernbanegade 33, og kun små elleve år gammel kunne skolen allerede flytte for tredje gang til nye og bedre faciliteter. Stambesidderens hus på Bryggerivej kaldtes siden i flere genrationer for ’Den gamle Realskole’.

I 1897 blev Jacob Christian Zinn efterfulgt af Jacob Bentzen som forstander. Han var ligeledes cand. theol. I hans tid fortsatte elevtallet med at stige fra 43 til 50, men det faldt igen til 28 i 1903, da han fratrådte posten og overtog et præsteembede i Jylland.

Udvikling og stabilitet – søskendeparret Dissing

Søskendeparret Peter Andreas og Marie Dissing kom fra fattige kår på Mors til Otterup. I begyndelsen holdt Marie Dissing hus for sin bror, men ret tidligt opfordrede Peter Dissing hende til at undervise, hvilket hun ikke brød sig meget om, da hun ikke var læreruddannet. Han fik hende dog ret snart overtalt til at begynde med håndarbejde og gymnastik. Senere kom hun også til at undervise i historie og religion. Som den ældste i lærerkollegiet oplevede hun i 1943 at kunne fejre sit 40 års jubilæum som lærer ved skolen samme år, som hun blev hyldet på sin 65 års fødselsdag.

Peter Dissing

På det tidspunkt blev skolens bestyrelse overbevist om, at det var bedst for skolens kontinuerlige udvikling og stabilitet, at driften blev pålagt en enkelt mand. Derfor forpagtede man i 1903 skolen ud til lærer Peter Dissing. I 1906 gik man så vidt som at sælge skolen til ham. Peter var en usædvanlig dygtig og afholdt mand, og i hans tid som leder voksede antallet af elever fra 28 til godt 180. Senere faldt det atter til omkring 135 bl.a. som følge af 1. verdenskrig og børskrakket i Amerika. I begyndelsen af 1920-erne lå elevtallet dog på det samme som i dag; ca. 225.

Peter Dissing sås hver dag som leder af den fælles morgensang i gymnastiksalen. Han kom også selv rundt i klasserne en gang om måneden og indkasserede skolepengene hos eleverne. Peter var ungkarl i mange år og boede i en lille lejlighed på 1. sal i hovedbygningen. Hver dag fik han maden bragt fra Otterup Hotel. Senere blev han gift og levede sine sidste år i Odense, hvor han døde i 1963, næsten 89 år gammel.

Marie

Peter Dissings søster, Marie Dissing, var ligeledes en fremtrædende person i lærerforsamlingen. Hun var gift med Otterups isenkræmmer, Aage Nielsen, som havde bolig og butik i det store hus på hjørnet af Søndergade og Jernbanegade, hvor Peter Dissing gennem mange år indtog sin søndagsmiddag sammen med sin søster og svoger. Marie Dissing var efter sigende en myndig dame og, ligesom sin bror, en særpræget personlighed, som forblev ham en god støtte gennem hele hans virke.

Marie Dissing var tilsyneladende ikke selv i tvivl om, at hun havde indgået ægteskab under sin stand, for hun underskrev sig altid ”Marie Nielsen, født Dissing”. Marie var desuden en enorm drivkraft i arbejdet på Nislevgård, som ligger lige uden for Otterup. Nislevgård var indrettet som institution for unger piger, som skulle føde uden for ægteskabet. Den hed ”Spædbørns- og Mødrehjemmet Nislevgård”. Marie Dissing var en vigtig person både i forbindelse med oprettelsen af institutionen og som daglig administrator af hjemmet.

Vinteren 1939 var meget streng, og også her blev der god brug for Marie Dissings gode idéer. På grund af den strenge frost blev det vanskeligt at gennemføre en normal skolegang. Eleverne kom fra det meste af Nordfyn, og ofte skulle de cykle et stykke vej for at komme frem til Nordfynske Jernbane og komme med toget. Andre skulle cykle hele vejen til skolen. Sommetider var vejene ikke ryddet for sne, og sommetider sad toget fast i driverne.

De elever, som kom langvejs fra, havde tit svært ved overhovedet at nå frem, og af og til mødte kun halvdelen eller mindre af en klasse op til undervisningen. Så samlede Marie Dissing de større piger i et klasselokale og fik dem sat i gang med at strikke huer og vanter, som skulle sendes til Finland, hvor folk oplevede endnu barskere forhold, og hvor Vinterkrigen mod Sovjetunionen var på sit højeste. Marie leverede selv en del af garnet, andre havde med hjemmefra. Strikkeriet stod på i flere måneder, og det lykkedes at sende en del af produkterne af sted til de trængende.

Peter Dissings udflugter

Peter Dissing grundlagde i 1920 traditionen med en årlig udflugt med realklassen, når den havde taget eksamen. Han var alene om at tage af sted med eleverne, og i mange år var han den, som cyklede forrest på cykelturene rundt omkring i Danmark. Udgifterne til turen blev dækket af en indbetaling på en krone pr. elev om ugen i det forløbne skoleår. Da Peter Dissing selv fik sig en Ford, kørte han foran med alle elevernes madkasser og bagage. Når en cykel punkterede, bandt han cyklen bag på bilen, og eleven kørte så med i bilen til det nærmeste rastested, hvor der blev tid til at lappe cyklen. Undervejs overnattede man på kroer og hoteller.

Peter Dissing interesserede sig også for sine elever uden for skoletiden og var for eksempel ikke bleg for at foretage en spadseretur fra Otterup til Odense og tilbage igen.

Fra 1929 og indtil krigen satte en stopper for det, kom turene til at foregå i bus til Tyskland, bl.a. til Berlin.  Peter Dissing tog selv kørekort til bus, lejede en rutebil og kørte hele turen. Drengene boede i telt og pigerne sov i bussen.

Skolen overgår til Svend Jensen

Svend Jensen blev ansat som lærer på skolen i 1920, og i 1936, hvor hans hustru havde været ansat som lærer på skolen i et par år, købte parret skolen af Peter Dissing. Svend Jensen førte skolen videre i samme ånd, som man havde kendt i Peters tid. I 1957 var elevtallet således steget til hele 228, men det kunne man dog ikke holde i længden, og ved Svend Jensens fratræden i 1966 var der kun omkring 170 på skolen. Før Svend Jensens afgang overgik skolen fra privateje til selvejende institution.

Svend Jensen indførte i disse år vinterferien. Faktisk var Otterup Realskole den første skole i landet, som holdt vinterferie. Det var en uges fri, som kunne indføres med øjeblikkelig varsel, hvis det blev alt for koldt til, at man kunne opretholde den normale skolegang. Sommetider kunne ferien således pludselig indføres en morgen, hvis skolelederen bedømte vejrsituationen til at være for umulig. Så ringede han rundt til en del elever, som derefter lod beskeden gå videre til andre.

Foruden Marie Dissing overtog Svend Jensen også en anden lærerinde, frøken Dorothea Pedersen, som ifølge overleveringen var en ret stramtantet frøken. Hjemme hos Svend Jensen gik hun altid under navnet ”Dorthe”, og det var en stående vittighed, når han sad og lagde nye skemaer i sommerferien, hvilket var vanskeligt at få til at gå op i en højere enhed, at ”i den time kan Dorthe ikke få børn!”

Skolens opdeling

I begyndelsen var der 5 på hinanden følgende klasser, nemlig de 4 såkaldte mellemskoleklasser, samt en etårig realklasse. Efter de fire år i mellemskolen kunne eleverne slutte af med en mellemskoleeksamen, hvad de fleste gjorde, eller de kunne fortsætte et år i realklassen og slutte af med realeksamen, som var adgangsgivende til en del kontorstillinger i den offentlige sektor, som bl.a. elever ved postvæsenet og i DSB.

Skolen under 2. verdenskrig

Ved 2. verdenskrigs udbrud var der ikke ret mange elever i underskolen, som det kaldtes dengang. De fleste små elever gik dengang i skole på kommuneskolen i Otterup eller i de små forskoler ude på landet. Først fra 5. klasse – eller første mellemskoleklasse, som det hed – kom der mange elever til realskolen. Følgelig blev 1., 2. og 3. klasse undervist sammen. I 1940 var der kun 14 elever tilsammen i de tre klasser. Omvendt har nogle elever faktisk oplevet, at der var mere end 40 elever i deres 5. klasse!

Skoleballet

Hvert år blev der holdt skoleballet. Det var et af skoleårets højdepunkter, som alle så frem til med stor forventning. I de tidlige år blev skoleballet afviklet i gymnastiksalen og den tilstødende 5. klasse. Underholdningen sørgede eleverne for. De lavede forskellige små optrin og var klædt ud. Det hele skulle være slut kl. 24, så gæsterne kunne nå togene mod nord og syd. Der kom elever så langt væk fra som Næsby ved Odense og fra Bogense. Men efterhånden som der blev flere elever på skolen, var der ikke længere plads nok i gymnastiksalen, så man allierede sig med Otterup Kro, hvor der dels var meget bedre plads, men som også var i besiddelse af en god scene. Dermed kom der også mere stil over det, og realklasserne begyndte at opføre regulære skuespil en gang om året, og grunden blev lagt til det, vi i vore dage kender som den årligt tilbagevendende ”skolekomedie”, som altid spilles af 9. klasse og instrueres af klasselæreren. Man opførte klassikere som Oehlenschlägers ”Aladdin”, Heibergs ”Elverhøj”, Hostrups ”Genboerne” og mange andre i samme stil. Svend Jensen instruerede skuespillene med eleverne, og man lejede kostumer fra Odense Teaters garderobe. Et orkester kunne man dog ikke hoste op med, så det blev erstattet med en grammofon, som stod ude i kulissen.

Også under krigen fortsattes traditionen med skoleballet, som var henlagt til november. Men da der i 1943 var indført mørklægning, løb man ind i problemer, for det blev for vanskeligt at finde vej på landet i mørke. Derfor blev man enige om at udskyde festlighederne til foråret 1944, men på grund af de tyske troppers beslaglæggelse af skolen i efteråret 1944, løb man endnu en gang ind i vanskeligheder, da det blev november, så dette bal blev i stedet flyttet til marts 1945.

På tur med eleverne

Svend Jensen fortsatte med at køre til Tyskland med eleverne, til den tyske besættelse af landet satte en stopper for traditionen. Det skulle dog ikke forhindre skolens leder i at arrangere et alternativt arrangement, som kom til at bestå i en cykeltur til Sjælland med realklasseeleverne. Man drog af sted med to store cykelpåhængsvogne og nåede både til Sydsjælland og Møn.

Vinteren 1941 – 1942 var streng og satte atter såvel elever som personale på en hård prøve. Pigerne var begyndt at iklæde sig i lange bukser for at holde varmen på de lange cykelture til og fra skole. Svend Jensen syntes, det var helt i orden, når nu det var så koldt, hvorimod hans kone stillede sig noget mere kritisk til udviklingen.

Som afslutning på skoleåret blev der – som i vore dage - afholdt en højtidelighed i skolens gymnastiksal. Lærere, forældre og elever samledes, der blev sunget sange og skolelederen holdt en tale og berettede om det forgangne års bedrifter. Alle elever fik udleveret et eksemplar af skolens årsberetning. Derefter gennemgik skolelederen alle klasserne enkeltvis. Navnene på hver enkelt elev blev nævnt sammen med faderens navn, og hvad den pågældende elev havde opnået i karaktergennemsnit. Listen med elevernes resultater blev desuden bekendtgjort i Otterup Avis.

Situationen strammer til

Det var økonomisk svære tider for skolen. I 1942 måtte Svend Jensen sælge sin villa på Damløkkevej i Otterup og flytte med familien ind på skolen i den lejlighed, der var indrettet på 1. og 2. sal i hovedbygningen. Lejligheden havde hidtil været beboet af pedellen, som nu var nødsaget til at finde et andet sted at bo. I den forbindelse blev der foretaget mange indretningsmæssige forandringer, og blandt andet blev husets første badeværelse bygget op fra grunden på 2. sal, med både bruser, badekar, terrazzogulv og fliser på væggene.

Alle var meget usikre på, hvilken retning udviklingen ville gå i, og der kunne spores en hel del rådvildhed og frustration hos beslutningstagerne. Elevtallet var for nedadgående, selvom elevtallet stadig svingede mellem 150 og 200. Ganske vist fik skolen statstilskud efter antallet af elever, men der var trods alt tale om en forretning, som skulle løbe nogenlunde rundt. Svend Jensen gjorde selv en stor indsats for at holde skindet på næsen. I sommerferien tog han sin cykel og kørte rundt til folk i byen og oplandet. Der aflagde han besøg hos familier, han vidste, havde børn i den skolesøgende alder, for at få dem til at melde deres børn ind i realskolen. 

Værnemagtens beslaglæggelse af skolen

Fra 9. september til 2. oktober 1944 var skolen beslaglagt af den tyske værnemagt. Fra 11. september blev en afdeling tyske soldater på 30–40 mand indkvarteret på skolen. De havde været ved Vestfronten og kom nu direkte fra Belgien. De blev indkvarteret i 5. klasse og i 2/3 af gymnastiksalen, som blev brugt til sovesal. Resten skulle bruges til marketenderi, så der blev opført en skillevæg. Disse forandringer i hverdagen medførte et par dages lukning af skolen, mens man undervisningslokaler til erstatning for de beslaglagte. Noget af undervisningen blev således flyttet til missionshuset i Tværgade.

Skolens udvikling i efterkrigstiden

I 1966 blev Christian Lund skolebestyrer. Bygningerne var på daværende tidspunkt allerede så nedslidte, at de trængte voldsomt til istandsættelse. Håndværkere havde man dog ikke råd til, så Lund to sammen med lærerne fat på reparationsarbejdet. I Lunds tid som leder fandt elevtallet et naturligt leje omkring 180. I januar 1967 kunne han indvie skolens første børnehaveklasse, som til at begynde med havde 8 elever, som dog blev til 14 ved skoleårets udgang.

Christian Lund lod sig førtidspensionere i 1980, og fra 1. januar 1981 virkede Orla Højgaard Sørensen som skoleleder.

I 1989 blev Hans Aage Schultz skolebestyrer. Han var skolens leder frem til 1996, hvor Christian Karstensen, som havde været ansat som lærer ved skolen siden 1978, overtog posten.

I august 1998 blev den nye skolebygning (A-bygningen) taget i brug. Den rummer et nyt moderne fysiklokale, der også bliver brugt til biologi og natur/teknik. Der er også et hjemkundskabslokale, 3 klasseværelser, et lokale hvor skolens skolevejleder holder til samt toiletter.